Pilgrimsberetninger 2012


		Om at blive væk - og fundet igen En af de sidste dage på turen, hvor vejret var godt, og vi var lige ved at være i Nykøbing Mors, lå vi og hvilede lidt på en bakke i solen. Jeg havde lagt mine briller på et bord ved siden af mig. Bedst som vi lå der, hørte vi Kim Larsen Band begynde at øve sig. (Bandet skulle give koncert om aftenen). Vi rejste os op og dansede rundt til musikken. Lidt efter gik vi videre og kom ind til byen, hvor vi fandt de medbragte madpakker frem på en dejlig plads i skyggen af en blomstrende magnolie. Men noget manglede... Og ligegyldig, hvor meget jeg rodede lommerne igennem, var der ingen briller... Gode råd var dyre og benene trætte efter en lang vandring! ...men hjælpen var nær, for én kendte en mand, som måske kunne hjælpe. Han boede lige på den anden side af stakittet, hvor vi sad, og efter en kort telefonsamtale var det afgjort. Han ville køre mig ud for at se, om brillerne stadig var der. Og selvfølgelig var de der! Ikke alene fik jeg mine briller igen, jeg fik også en længere sightseeing i Nykøbing Mors, en livshistorie, og tilbud om en sød lille kat, som han oven i købet gerne ville bringe. Et tilbud, som jeg overvejede længe, men katten er stadig morsingbo! Tove Irene Andersen


		Gæstfrihed og hjælpsomhed Vi blev mødt med en utrolig gæstfrihed og hjælpsomhed på turen, ikke kun fra de mange søde deltagere, men også fra øboerne. Morsingboerne! F. eks. blev jeg inviteret hjem til kaffe i en smuk bolig tæt ved kirken i Nykøbing, da min hæl ikke ville mere. Vi havde en dejlig snak, men desværre har jeg glemt navnet på min "barmhjertige samaritan." Else Aarup Pedersen


		Pilgrimsvandring på Mors er også velsmagende mad i godt selskab Indvandringen til Nykøbing Mors forbi golfbanen er smuk og stemningsfyldt. I baggrunden øver Kim Larsen en munter sang forud for aftenens friluftskoncert. Vi stopper og lytter for en stund, går så videre rundt om Øreodde til havnen og Mågevej. Efter en dejlig middagspause på plænen ved Dueholm Kloster fortsætter jeg alene til Sallingsund. Langs strandkanten møder jeg flere lokale, som også nyder det fine solskinsvejr. Ved frakørslen op til Jesperhus Blomsterpark vajer Dannebrog i anledning af et distriktsstævne på Morsø Rideklub. Hvilken smuk modtagelse til Legind Bjerge og Sallingsund - også for en vandrer. I Legind vælger jeg at gå op gennem skoven. Det bliver en længere tur, end jeg havde regnet med. Aldrig har jeg oplevet skoven med alle de dejlige udsigtssteder i så smukt et lys. Jeg lader mig rive med uden tanke for, hvor langt jeg går. På returvejen opdager jeg, at jeg mangler vand. Pludselig falder det mig ind, hvor skrøbelig jeg egentlig er. En enlig skikkelse på skovvandring. Hvem kan mon høre mine råb, hvis jeg falder, eller hvis jeg pludselig bliver syg? Nogle fugle rører lidt på sig i toppen af et træ. Lyden af grene, der knækker, får mig til at sætte tempoet op. Jeg nærmer mig bakken ned til Sallingsund Færgekro og sætter igen tempoet ned. Den smukke udsigt ud over Limfjorden gør, at jeg helt glemmer min tørst. Opmuntret smiler jeg ved tanken om denne smukke majdag. Jeg har mødt så mange hyggelige mennesker på turen Mors rundt og ser frem til pilgrimsmiddagen på kroen sammen med alle de andre deltagere. Et smukt træskib fanger min opmærksomhed. En lille kikkert havde været perfekt nu. Sådan en må jeg huske næste år. Nede ved kroen kan jeg skimte en af deltagerne fra Island. Hun vandrer også gerne alene og går lige nu målbevidst efter en lur i græsset. På sjettedagen går vi alle op igennem skoven, forbi nogle af fårehyrde Lena Storms får og lam. Vi går videre op til et smukt sted, hvor vi synger en af mine yndlingssalmer. Vi går nu igen ad den samme rute, som jeg gik alene i går. Det småregner. Turen er smuk på en ny måde. Vi fortsætter til Ljørslev kirke, videre ned til vandet, hvor jeg finder det smukkeste søpindsvin, jeg længe har set. Vi går nu langs stranden til den sti, der fører op til Ørding Kirke. Jeg er våd af sved og når lige at få en tør bluse på inde i kirken, inden det næste hold pilgrimme går ind i landsbyen. Fra Ørding forsætter vi nu til havnen i Sillerslev. Grethe fra Oksbøl, Kirsten fra Østjylland, Miss Maraton fra Mors og jeg er blandt de få, der fortsætter til fods hele vejen til Vester Assels. Alle, der ønsker at slippe for denne især lidt anstrengende strandvandring, kan køre med bus de sidste ti kilometer. For første gang på turen er jeg fysisk træt. Dejligt. Og dejligt, at der igen denne aften serveres den skønneste middag med vidunderlige smagsoplevelser i Vester Assels forsamlingshus. Mad lavet med stor kærlighed og tålmodighed varmer igen min sjæl og mit hjerte. Et par timer senere glider jeg ind i drømmeland og vågner næste morgen som født på ny. Alle er vi klar til sidste etape af Pilgrim Mors, som efter syv dage med frisk luft, mindeværdige oplevelser og nye venskaber slutter, præcis hvor den startede, nemlig ved Karbys præstegård. Else Steenbuch Yde


		Tanker omkring pilgrimsvandring. Da jeg tilmeldte mig Pilgrim Mors 2012, var det med den tanke, at det lød fantastisk spændende, især den måde det hele var "skruet sammen" på. Jeg kendte til Lena og Benedicte og vidste på forhånd, at det ville blive en oplevelse. Jeg havde valgt at gå med min bagage i rygsækken, da det i min terminologi er sådan, en pilgrim gør. Men jeg måtte sande allerede første dag, at det ikke altid hænger sammen, som jeg tror eller bilder mig selv ind. Min ryg ville ikke slæbe på 12 kg., så jeg måtte tage en beslutning: Enten stoppe eller lade min bagage transportere....... Jeg fik Anette til at køre mig hjem, fik ompakket tasken og vendte tilbage til Dragstrup. Senere på ugen blev jeg klar over, at det både var i fysisk og overført betydning, at jeg tog en byrde af mine skuldre. Hver eneste dag blev en stor oplevelse, men der skete noget helt specielt den morgen, vi startede fra Alsted Kirke: For at komme ned på stranden måtte vi krydse en nysået kornmark. Landmanden mødte op for at føre os gennem marken via sprøjtesporet ned over engen til stranden. Idet vi i gåsegang bevægede os i sporet, blev der helt stille, og der opstod en speciel energi med stilhed og ydmyghed, og det forplantede sig hele rækken igennem. Alle gav landmanden hånden som tak, og vi fortsatte til formiddagsrasten i stilhed og - i al beskedenhed - en ophøjet ro. Fra den dag foregik morgenvandringerne (indtil formiddagsrasten) i stilhed og eftertænksomhed. Jeg havde en helt speciel oplevelse den dag, vi gik i Legind Bjerge. Vi havde overnattet ved Sallingsund Færgekro, og morgenvandringen gik gennem skoven. Det var en glad dag med sol og lysegrønne bøgetræer, og jeg gik og sludrede med nogen. Benedicte mindede mig lige om stilheden. Ups..... Men i stilheden oplevede jeg det forunderlige, at jeg skrumpede ind til en lille bitte pige - Tommelise - og bøgetræerne blev høje og slanke og strakte sig endnu længere. Dér følte jeg mig meget lille og ydmyg, og samtidig kunne jeg fornemme det store skaberværk, Gud har givet os. Den følelse havde jeg med mig på resten af turen. Sidste stræk - fra V. Assels til Karby - foregik i dejlig sommervarme. Vi var med hestevogn til Agerø Kirke, hvor Anne Holck holdt afskedsandagt, og i den smukke have hos Kirsten og Herman Iversen nød vi varme og kolde drikke, så vi kunne klare sidste etape. Afslutningen i Skovkirken i Karby med velsignelse af vores pilgrimspræst blev kronen på værket, og vi modtog den alle med stor ydmyghed og taknemmelighed. Svært at sige farvel, men der blev vist også i mange tilfælde sagt: På gensyn! Vi ses på Pilgrim Mors 2013! Inger Nielsen, Karby